Erfarne tjenere & ledere til Cofocos restauranter
Bliv en del af vores fantastiske virksomhed, få professionel erfaring, mød nye mennesker og frem for alt få et inspirerende og motiverende job i København! Vi søger ledere og kommende ledere til at blive en del af vores teams, og til at drive vores populære restauranter til stor glæde for vores gæster.
Er du en person med erfaring fra branchen, som brænder for at yde den allerbedste service samtidig med at du guider og hjælper dine kollegaers udvikling?
Så er det måske dig vi leder efter. Du behøver ikke have direkte ledererfaring, men det er helt klart en fordel hvis du har stiftet bekendtskab med det - og at det ikke er fremmed for dig at gå ind og tage ansvar hvis det kræves.
Vi tilbyder:
- Et sjovt og udfordrende job
- Ordentlige og strukturerede forhold med synlige værktøjer og rammesætning hvor der også er plads til individet
- En god community i en ung organisation med mere end 700 + kollegaer, hvor der er grobund for gode relationer
- Medarbejderfordele såsom fællestræning, pensionsordning med sundhedsforsikring, kurser og personalerabatter på alle vores restauranter
Du er:
- Ansvarlig og seriøs i dit arbejde
- Måske med erfaring fra en lignende stilling? - eller klar på at udvikle dig?
- Serviceminded og motiveret
- Struktureret og kvalitetsbevidst
- En holdspiller som forstår at få teamet til at levere
Vores restauranter har alle hver sin egen unikke stil og kulinariske retning. Nogle har Michelin-udmærkelser, men for alle gælder det at der er fokus på mad og service af høj kvalitet. Vi bruger meget tid og kræfter på at få restauranterne til at skille sig ud i både design og i forhold til hvad vi byder på tallerkenerne, lige meget om det er vores lille og intime osteria Vespa eller i den store og tempofyldte middelhavsrestaurant Delphine. Du kan læse om hver og en af vores restauranter på vores hjemmeside.
Hvis du er interesseret i at være en del af vores hold af erfarne ledere og dem der går forrest på restauranten, så søg allerede i dag. hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til Ann Qwist på ann@cofoco.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Afdeling
- Cofoco restauranter
- Rolle
- Front of house
- Lokationer
- Copenhagen
Om Cofoco
Copenhagen Food Collective har siden 2004 været med til at forme restaurantscenen i København, ved at tilbyde højkvalitets madoplevelser til overkommelige priser på en måde, som københavnerne har kunne forstå og relatere til. På grund af den positive respons og loyalitet gennem årene har Copenhagen Food Collective vokset sig fra at have én restaurant i 2004 til i dag at bestå af 19 restauranter og to hoteller i København. Restauranterne byder på en bred vifte af madoplevelser fra hele verden, nogle er prisbelønnede, og alle er spektakulære på hver deres måde.
Erfarne tjenere & ledere til Cofocos restauranter
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Cofoco?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.