Køkkenchef til Restaurant Olise
Restaurant Olise søger en fagligt stærk og ambitiøs køkkenchef, der brænder for håndværk og ledelse. Vi leder efter dig, der vil stå i spidsen for et travlt og professionelt a la carte-køkken, hvor kvalitet, struktur og samarbejde går hånd i hånd.
Om stillingen
Som køkkenchef får du det overordnede ansvar for det daglige køkkenarbejde – fra råvarebestilling til personaleledelse og kvalitetssikring. Du bliver en central del af husets ledelse og får stor indflydelse på både retternes udtryk og den daglige drift.
Du skal kunne bevare overblikket, selv når tempoet er højt, og du skal trives i rollen som både faglig sparringspartner og tydelig leder for dit team.
Vi søger dig, der
Har solid erfaring som køkkenchef eller souschef fra en travl a la carte-restaurant
Kan fremvise et dansk svendebrev som kok
Har en stærk faglig stolthed og et skarpt øje for smag, kvalitet og præsentation
Er en naturlig leder, der motiverer og udvikler sit team
Trives i et miljø med tempo, ansvar og høje standarder
Om Restaurant Olise
Olise er en del af Cofoco-familien og ligger i hjertet af København. Her forener vi klassisk håndværk med moderne smag og en afslappet atmosfære. Vores køkken er baseret på sæsonens bedste råvarer og på ønsket om at skabe madoplevelser, der både er enkle og mindeværdige.
Hos Olise bliver du en del af et dedikeret hold, der arbejder tæt sammen for at give gæsterne en nærværende oplevelse – hver gang.
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontake Charlie Frederichsen på cf@cofoco.dk
- Afdeling
- Cofoco restauranter
- Rolle
- Køkken
- Lokationer
- Olise
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Ledelses- / seniorniveau
Om Cofoco
Copenhagen Food Collective har siden 2004 været med til at forme restaurantscenen i København, ved at tilbyde højkvalitets madoplevelser til overkommelige priser på en måde, som københavnerne har kunne forstå og relatere til. På grund af den positive respons og loyalitet gennem årene har Copenhagen Food Collective vokset sig fra at have én restaurant i 2004 til i dag at bestå af 19 restauranter og to hoteller i København. Restauranterne byder på en bred vifte af madoplevelser fra hele verden, nogle er prisbelønnede, og alle er spektakulære på hver deres måde.
Arbejder du allerede hos Cofoco?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.